Mini kurv

  • Ingen produkter i indkøbskurv

Styk dit hår med hovedbundsmassage

Få sundt hår med hovedbundsmassage

Hvem elsker ikke en lækker hovedbundsmassage? Det er fantastisk både for dig, men så sandeligt også for dit hår! Hvis du nogensinde har prøvet at få en dybdegående hovedbundsmassage, så ved du der næsten ikke findes bedre!

Vi kommer ind på følgende emner

Hvorfor er hovedbundsmassage godt?

Men hvorfor er det at hovedbundsmassage er så godt? Hovedbundsmassage er med til at kroppen udskiller hormonet oxytocin, som også bliver kaldt “kærlighedshormonet”. Dette hormon giver en følelse af lykke og velvære. Det er et slags belønningssystem i kroppen ligesom dopamin, som gør at man opnår en tilstand af velvære(kilde).
Det er dog ikke kun ekstra energi og glæde du får ud af massagen. Hovedbundsmassage er også med til at reducere spændinger i kroppen og virker afstressende.

Hvad gør hovedbundsmassage for håret?

Ikke nok med at kroppen generelt elsker en hovedbundsmassage, så er dit hår også helt vild med det! Når man masserer hovedbunden stimulerer man også blodtilførslen til hårsækkene. Det sender vigtig ilt og nærringsstoffer i omløb, som derved hjælper til at styrke dit hår og hårvækst. Hovedbundsmassage kan også være med til at fjerne eventuelle urenheder, snavs og andet fra hovedbunden, som også vil have en gavnlig effekt på håret.

Vi kan anbefale at gøre brug af en Deep Scalp Brush, som med sine silikone pigge giver en dejlig blød massage, samtidig med at den meget effektivt renser hovedbunden. Den kan bruges både i vådt og tørt hår.

Sådan kommer du igang med hovedbundsmassage

Det vigtigste for at komme igang med hovedbundsmassage er at tilpasse den til dine behov. Det behøves ikke tage mere end et par minutter. Det kan også foregå hvornår du har lyst, f.eks inden du skal i bad, hvis du har hårkur i eller hvis du bare slapper af i sofaen.

Sådan gør du

Her er vores guide til at få en god hovedbundsmassage.

  1. Red håret godt igennem. På den måde sikre du at fingrene eller en hovedbundsbørste kan glide bedre gennem håret. Det er vigtigt at bruge en god skånsom børste eller bredtandet kam. Vi kan anbefale Curved Paddle Brush, som med sin kombination af nylonpigge og vildsvinehår reder håret nænsomt, samtidig med at den fordeler hårets naturlige olier i hårets længder.
  2. Du kan med fordel anvende en lille smule hårolie for at få hænderne eller børsten til at glide bedre. Ellers er det vigtigt at starte blidt ud.
  3. Nu kommer den egentlig massage, her er der flere måder at gøre det på. Her er det vigtigt at finde den metode som føles bedst for dig. Vi har samlet 2 metoder her:

Cirkulære bevægelser

Den nemmeste metode er de cirkulære bevægelser. Helt basalt handler dette om at massere hovedbunden i cirkler. Hvis det foregår med fingrene er det en god ide at bruge alle fingre for at ramme det største område. Det er vigtigt at starte med små fine bevægelser og have et let pres ned på hovedbunden. Herfra kan du arbejde dig fra panden og op igennem hele hovedet ned mod nakken. Dog skal du passe på at dine negle ikke kradser i hovedbunden, da dette kan skabe irritation.

Zig-Zag bevægelser

Denne metode kræver lidt mere af dig. Du starter med at sætte fingrene på hver sin side af hovedet. Herefter lader du dem glide op og ned af hovedet, hvor dine fingre flettes når de mødes på toppen. Du kan med fordel også kombinerer de 2 metoder, hvor du med zig-zag bevægelse også får nogle roterende bevægelser ind.
Din hovedbundsmassage kan med fordel sluttes af med en mere område specifik massage af nakken.


Hvis du har brugt olie i forbindelse med din hovedbundsmassage er det vigtigt at du vasker det ud igen med en shampoo. Her kan du med fordel anvende shampooen to gange for at sikre den mest optimale rensning af håret. Herefter skal du anvende en balsam for at lukke hårstrået. Når du skyller ud må det gerne være koldt vand, så hårstråene lukker sig.

Relaterede blogindlæg

Efterlad et svar

Din email adresse vil ikke blive vist. Påkrævede felter er markeret med *