Mini kurv

  • Ingen produkter i indkøbskurv

Kokosolie til håret: Sådan anvender du kokosolie bedst til dit hår

Kokosolie er blevet et meget populært hårplejeprodukt på grund af de mange næringsstoffer, sunde fedtsyrer og antioxidanter der findes i kokosolie. Kokosolie har et væld af muligheder for anvendelse, det kan bruges på i både håret og på kroppen. I dette blogindlæg tager vi dig gennem hvordan du bedst bruger kokosolie til dit hår og hvordan du opnår den bedste effekt. Læs med her og slå dig løs i vores gode råd.


Før du køber alt kokosolie nede i dit lokale supermarked er det vigtigt at vide hvordan du bruger kokosolie i håret korrekt. Så er du sikker på at få del i alle de gode fordele der er i olien. Kokosolie er en af de såkaldte mulititasking olier på markedet, hvilket betyder at den både er plejende for håret samtidig med at den giver fugt til huden og kroppen. Man kan sågar bruge den til fjerne din makeup med. Det er blandt andet derfor at kokosolie er så meget anvendt i professionelle hårplejeprodukter.

I blogindlægget kan du læse mere om:

 

Fordele ved at bruge kokosolie i håret

1. Kokosolie til håret er fugtgivende
Kokosolie er en af de olier, som har nemmest ved at trænge ind i hårets fibre. Dette giver en unik effekt som gør at kokosolien er med til at give fugt og næring inde i selve hårstrået. Dermed er olien meget fugtgivende og plejende i dybden.

2. Kokosolie forebygger proteintab i håret
Grunden til at kokosolie er så populært i professionelle hårplejeprodukter er kokosolien unikke sammensætning. Olien har et utrolig højt indhold af laurinsyre, som er med til at forebygge proteintab.

3. Kokosolie i håret giver hurtige resultater
På grund af kokosoliens sammensætning har den utrolig hurtig virkende effekt på håret. Du vil derfor opleve de positive resultater fra olien hurtigt efter brug.

Hvilken kokosolie til håret skal du anvende?

Vores bedste råd når du vil bruge kokosolie i håret er:
1. Brug en ren økologisk kokosolie - På den måde undgår du at bruge raffinerede og/eller forarbejdet kokosnøddeolier som ikke har samme virkning på dit hår.

2. Brug ikke rå kokosolie - Denne form for kokosolie er velegnet til madlavning, men ikke for dit hår. Hvis du bruger rå kokosolie vil du skulle passe på dit hår ikke bliver fedtet, da den rå koksolie kan have en tendens til at tynge håret.

3. Husk at det er et drøjt produkt - Start derfor med en lille mængde (less is more)

Sådan bruger du kokosolie til håret

Sådan, nu har du købt den helt perfekt kokosolie og er klar til at forkæle dit hår! Kokosolie til håret har mange anvendelse metoder, det kan derfor være en god ide at teste sig lidt frem og finde den metode der fungerer bedst for dig og dit hår. Dog kan vi anbefale denne fremgangsmåde når du skal bruge kokosolie til dit hår.

VIGTIGT! Start med en lille mængde

Som tidligere beskrevet er kokosolie et meget drøjt produkt og derfor er det meget vigtigt at starte med en lille mængde. Det er vigtigt at finde ud af hvordan dit hår reagerer på kokosolien, for at vide hvor meget der skal til. Nogle hårtyper har bare brug for mere fugt end andre. Start med at arbejde kokosolien ind i dit hår og sørg for at have fokus på dine spidser. Du vil efter noget tid kunne mærke om dit hår har absorberet noget af olien.

Pas på din hovedbund

Det kan være gavnligt at bruge ren kokosolie til tør hovedbund eller bekæmpe skæl, da det er med til at opretholde naturlige olier i hovedbunden. Dog skal man være opmærksom på at olien kan have en tendens til tynge håret, tilstoppe porre og/eller forårsage irritation for visse hudtyper. Derfor skal du passe på din hovedbund når du bruger kokosolie, da det kan være meget individuelt hvordan vi reagerer på det i vores hovedbund.

Vådt hår og kokosolie

Du kan anvende kokosolie i både tørt og vådt hår. Hvis du anvender det i vådt hår kan du med fordel anvende det efter shampoo. Her får håret som tidligere beskrevet tilført en masse næring og fugt. Hvorefter du så skal bruge din balsam til at lukke hårstråene efterfølgende, så fugten og plejen forbliver i hårstrået. Håret vil efterfølgende være blødt og glansfuldt i længere tid end normalt.

Udsolgt

Udsolgt

Gode fordele med kokosolie i håret

Nu har vi snakket rigtig meget om hvilken kokosolie du skal anvende, hvordan du skal anvende kokosolie i håret, men hvad er fordelene egentlig ved kokosolie i håret? Vi giver dig alle fordele lige her.

Øjeblikkelig glansgivende effekt

Hvis du døjer med tørt og slidt hår, kan kokosolien være din redning! På meget kort tid kan olien forvandle dit tørre hår til blankt og glansfuldt. Det er perfekt til den hurtige morgenrutine, hvor du gerne vil gøre lidt ekstra ud af dit hår. Derudover beskytter kokosolien også håret mod udtørring lige indtil du vasker håret med shampoo.

Fremgangsmåde: Fordel kokosolien i tørt hår med en børste eller kam. Undgå at få kokosolien ned i hovedbunden.

Farvel til kruset hår

Hvis du har kruset hår, ved du hvor stor en opgave det kan være at tæmme hårlokkerne. Du har helt sikkert brugt en formue i fancy produkter, som ikke har haft en egentlig effekt. Her kan kokosolien blive din redning! Fordi kokosolien består af mellemkædede fedtsyrer, trænger den dybere samt hurtigere ind i hårstrået og hårfibrene end andre hårolier. Har du f.eks problemer med en masse små ‘flyvehår’, kan du med et par dråber kokosolien let kunne tæmme disse

Fremgangsmåde: Brug en lille mængde kokosolie i håret og fordel det i håret. Derefter skal du bruge din hårbørste og rede håret godt igennem. Lad håret lufttørre efterfølgende.

Red dit filtrede hår nemmere ud

Hvis du tit oplever at du har filteret hår kan kokosolie være fantastisk til at redde håret nemmere ud. Samtidig får håret også en masse fugt og pleje.

Fremgangsmåde: Brug en lille mængde kokosolie og fordel i spidserne af håret. Brug en bredtandet kam, en skånsom hårbørste eller fingrene til at redde spidserne ud med. Herefter kan du stille og roligt arbejde dig vej op gennem håret.

Kokosolie som en nat rutine

Hvis du endnu ikke har en nat rutine til dit hår, kunne du overveje om det ikke skulle være med kokosolie til håret. Det fungerer nemlig super godt som en nat behandling til håret. Kokosolie har nemlig et højt indhold af vitaminer og essentielle fedtsyrer, der trænger dybt og hurtigt ind i håret. Du kan særligt være opmærksom på at bruge det i dine spidser, da det er med til at forebygge spaltede spidser eller om hårstrået knækker. Derved vil håret have meget bedre betingelser for at vokse sig langt.

Fremgangsmåde: Brug denne metode kort før du skal i seng. Gør dit hår vådt med lunkent vand og tør efterfølgende håret med et håndklæde. Tilføj herefter en lille mængde rå kokosolie og red håret ud. Put derefter håret op i skånsom hårhåndklæde, så du beskytter puden mod olie og vådt hår. Morgenen efter skyller du kokosolien ud af håret og vasker efterfølgende med shampoo og balsam. Denne rutine kan du gøre 2 til 3 gange om måneden.

Brug kokosolie til at beskytte dit hår mod solen

Om sommeren er håret ekstra udsat, solen er nemlig med til at udtørrer håret. Håret er nemlig lige så påvirkelig af solen som din hud er. Kokosolie er naturligt uv-beskyttende. Et lag beskytter hvad der svarer til en faktor 5. Husk derfor altid kokosolien når du er på ferie, så du kan forebygge solskadet hår. Dog skal man være opmærksom på at kokosolien ikke giver en 100% beskyttelse. Derfor kan med fordel medbringe en hat eller tørklæde, så du kan være sikret mod solskadet hår.

Brug kokosolie til at lindre tør hovedbund

Er du en af dem der døjer med sensitiv eller tør hovedbund? Vi vasker ofte hår og det kan være med til at fjerne nogle af de naturlige olier fra hovedbunden, som er vigtige i forhold til at have en balanceret hovedbund.

Fremgangsmåde: Brug en lille mængde kokosolie, som du varmer godt op i mellem hænderne. Derefter fordeler du kokosolien i hovedbunden, her er det vigtigt at du masserer olien ind i hovedbunden. Har du langt eller kraftigt hår kan det være en fordel at dele håret op i sektioner.

Ofte stillede spørgsmål om kokosolie til håret

Hvad er den bedste kokosolie til håret?

Den bedste kokosolie til håret er en økologisk kokosolie, du kan ofte finde det i dit lokale supermarked.

Hvor ofte skal jeg bruge kokosolie i håret?

Der er ikke et egentlig facit på dette spørgsmål, da det afhænger meget af din hårtype. Derfor anbefaler vi dig at prøve dig frem og se hvilken mængde og frekvens der fungerer bedst for dig og dit hår.

Kan jeg bruge hvilken som helst kokosolie?

Nej, du bør undgå rå kokosolie, da det kan have en større tendens til at tynge håret. Hold dig til en økologisk kokosolie.

Relaterede blogindlæg

Efterlad et svar

Din email adresse vil ikke blive vist. Påkrævede felter er markeret med *